Jeg har overtaget ansvaret for en Access-database, hvori der ligger basal regnskabsdata for en længere række forskellige virksomheder ca. 20 år tilbage i tiden.
Jeg vil nu oprette en forespørgsel der kombinerer til fra dette års regnskabstal (dvs. 2015) med tidligere års, men jeg kan umiddelbart ikke finde/tilgå de tidligere års (dvs. f.eks. 2012, 2013, 2014).
Jeg ved dog fra designet af andre forespørgsler, og de data der kommer ud fra disse, at data findes - og sikkert ligger i nogle tabeller, som jeg umiddelbart ikke kan se.
Er der nogen der kan hjælpe med at forklare hvorledes man finder frem til disse data og kobler dem på nye forespørgsler? Umiddelbart tænker jeg, at jeg på en måde skal ind og ændre betingelserne i tabellen i forespørgslen således at den "rækker" et år tilbage i tid; jeg ved bare ikke hvordan man gør.
PS, jeg er ganske utrænet i programmet, så jeg vil værdsætte en ikke-alt-for-teknisk forklaring (-: PPS, har forsøg mig med Microsofts "Step by Step" guide til Access 2007 samt div. Microsoft-sider, men endnu uden held.
Hvis vi skal kunne hjælpe dig, skal der flere oplysninger til!
Hvordan ser din forespørgsel ud? Hvordan ser de forespørgsler ud hvor data kan hentes?
Du kunne evt. forsøge at sætte Access til at vise skjulte objekter. Højreklik på overskriften eller baggrunden i Navigationsruden, i vinduet der fremkommer kan du markere 'Vis skjulte objekter'
Det er en forespørgsel, som skal hente tal på tværs af stamdata fra to forskellige tabeller, samt fire regnskabsår der hver for sig ligger i en tabel.
Kun det seneste regnskabsår samt stamdata er synligt for mig i basen i form af tabeller jeg kan koble på forespørgsel - det er altså regnskabsår 2, 3 og 4, som jeg ikke kan finde frem til.
Forespørgslen er simpel nok: Den beder om en række stamdata, som jeg godt kan få til at fungere, samt regnskabstal og nøgletal beregnet på disse.
Regnskabstallene/nøgletallene fra det seneste år - det vil sige fra den tabel, som jeg godt kan finde frem til og koble på forespørgslen - er også til at finde ud af, men det er når jeg vil inkludere regnskabstal/nøgletal fremstillet og beregnet på tværs af årene, at jeg ikke kan finde ud af at koble de "gamle" tabeller på.
Det er som om de ligger skjult et sted - og det virker ikke, at få Access til at vise skjulte objekter. Desværre...
Men jeg er 100 pct. sikker på, at data findes i basen - jeg kan bare ikke finde dem! (-:
Jeg har en ide om, at man måske kan ændre noget i betingelserne for tabellen inde i selve forespørgselsdesignet (dvs. bede tabellen om at gå et år/to år/tre år) tilbage, men ved ikke, om det kan lade sig gøre/og hvordan.
Er du sikker på, at de ældre regnskabsår ligger i forskellige tabeller?
Der kunne være et nøglefelt, der henviser til en tabel med regnskabsår, eller direkte til året.
Men som tidligere skrevet, kan du ikke vise SQL sætningen for forespørgslen, det er ikke let at hjælpe når man skal gætte sig til hvad din forespørgsel indeholder.
Ikke 100 pct. - det hele er lidt nyt for mig, må jeg indrømme. Nu har jeg indsat SQL neden for (håber jeg) for den forespørgsel som jeg forsøger at immitere. Denne trækker på flere af de historiske data, som jeg gerne vil dublikere:
Man kan f.eks. se, at den refererer til "tblRegnskabstal" flere gange - denne tabel kan jeg sagtens tilgå. Men så refererer den også til "tblRegnskabstal_1" (og 2 og 3) flere gange. Jeg ved med 100 pcts. sikkerhed, at disse indeholder regnskabstal for 2014, 2013 og 2012 (hvor "tblRegnskabstal" indeholder 2015, dvs. de nyeste tal). Men det er altså disse ældre regnskabstal, som jeg ikke kan finde ud af at koble på min nye forespørgsel (jeg tænker, at det ikke giver mening at indsætte SQL for den her, da den jo ikke viser noget brugbart endnu).
Dbh Anders
SELECT tblVirksomheder.VK_NAVN, tblRegnskabstal.oms AS GuldOms1, tblRegnskabstal_1.oms AS GuldOms2, tblRegnskabstal_2.oms AS GuldOms3, tblRegnskabstal_3.oms AS GuldOms4, (([tblRegnskabstal].[oms]+nz([tblRegnskabstal].[andredriftsindt]))/(tblRegnskabstal_1.oms+nz(tblRegnskabstal_1.andredriftsindt))-1)*100 AS Vækst1, ([tblRegnskabstal_1].[oms]/[tblRegnskabstal_2].[oms]-1)*100 AS Vækst2, ([tblRegnskabstal_2].[oms]/[tblRegnskabstal_3].[oms]-1)*100 AS Vækst3, (([tblRegnskabstal].[oms]/[tblRegnskabstal_3].[oms])^(1/3)-1)*100 AS VækstGns3Aar, [tblregnskabstal].[primres]/[tblregnskabstal].[oms]*100 AS Overskudsgrad1, [tblregnskabstal_1].[primres]/[tblregnskabstal_1].[oms]*100 AS Overskudsgrad2, [tblregnskabstal_2].[primres]/[tblregnskabstal_2].[oms]*100 AS Overskudsgrad3, [tblregnskabstal_3].[primres]/[tblregnskabstal_3].[oms]*100 AS Overskudsgrad4, ([tblregnskabstal_1].[primres]/[tblregnskabstal_1].[oms]*100+[tblregnskabstal_2].[primres]/[tblregnskabstal_2].[oms]*100+[tblregnskabstal_3].[primres]/[tblregnskabstal_3].[oms]*100)/3 AS GnsOverskudsgradAar2til4, [overskudsgrad1]-[overskudsgrad2] AS ÆndrOverskudsgrad, [overskudsgrad1]-[overskudsgrad4] AS ÆndrOverskudsgrad4aar, tblRegnskabstal.SLUT, tblVirksomheder.INTERN_KOMMENTAR, tblVirksomheder.EKSTERN_KOMMENTAR, [tblRegnskabstal].[slut]-[tblRegnskabstal].[start] AS Dage, tblRegnskabstal_1.slut-tblRegnskabstal_1.start AS Dage2, tblRegnskabstal_2.slut-tblRegnskabstal_2.start AS Dage3, tblRegnskabstal_3.slut-tblRegnskabstal_3.start AS Dage4, tblGuldBranche.GuldBrancheNavn
FROM tblGuldBranche RIGHT JOIN (tblVirksomheder INNER JOIN (((tblRegnskabstal INNER JOIN tblRegnskabstal AS tblRegnskabstal_1 ON tblRegnskabstal.CVR = tblRegnskabstal_1.CVR) INNER JOIN tblRegnskabstal AS tblRegnskabstal_2 ON tblRegnskabstal_1.CVR = tblRegnskabstal_2.CVR) INNER JOIN tblRegnskabstal AS tblRegnskabstal_3 ON tblRegnskabstal_2.CVR = tblRegnskabstal_3.CVR) ON tblVirksomheder.CVR = tblRegnskabstal.CVR) ON tblGuldBranche.GuldBrancheId = tblVirksomheder.GuldBranche
WHERE (((tblRegnskabstal.oms)>=375.5 And (tblRegnskabstal.oms)<>0) AND ((tblRegnskabstal_1.oms)<>0) AND ((tblRegnskabstal_2.oms)<>0) AND ((tblRegnskabstal_3.oms)<>0) AND (([tblregnskabstal].[primres]/[tblregnskabstal].[oms]*100)>3.9375476539135) AND ((([tblregnskabstal_1].[primres]/[tblregnskabstal_1].[oms]*100+[tblregnskabstal_2].[primres]/[tblregnskabstal_2].[oms]*100+[tblregnskabstal_3].[primres]/[tblregnskabstal_3].[oms]*100)/3)<2.280490767) AND (((([tblRegnskabstal].[oms]+nz([tblRegnskabstal].[andredriftsindt]))/([tblRegnskabstal_1].[oms]+nz([tblRegnskabstal_1].[andredriftsindt]))-1)*100)>-25) AND (([tblregnskabstal_3].[primres]/[tblregnskabstal_3].[balance]*100) Is Not Null) AND ((tblRegnskabstal.Ar)=1) AND ((tblRegnskabstal_1.Ar)=2) AND ((tblRegnskabstal_2.Ar)=3) AND ((tblRegnskabstal_3.Ar)=4) AND ((tblVirksomheder.GuldSelskab)=Yes) AND ((tblRegnskabstal.Balance)>0) AND ((tblRegnskabstal_1.Balance)>0) AND ((tblRegnskabstal_2.Balance)>0) AND ((tblRegnskabstal_3.Balance)>0));
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum Du kan ikke besvare beskeder i dette forum Du kan ikke slette dine beskeder i dette forum Du kan ikke redigere dine beskeder i dette forum Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum Du kan ikke stemme i dette forum